Vi søger en erfaren og ansvarlig køkkenchef til vores team i København
København Ø, DK, 2100
Ansøgningsfrist: 28. april 2025
Er du en stærk leder med styr på administration og samtidig har passion for god mad og service? Så er du måske den køkkenchef, vi leder efter!
Skab unikke madoplevelser og led et passioneret team
Til en attraktiv kantine i København Ø søger vi en erfaren køkkenchef med styr på den daglige drift og det administrative overblik. Du vil få ansvaret for at lede et velfungerende team på 6 kollegaer og sikre unikke frokost-, møde- og eventoplevelser for ca. 380 daglige gæster.
Din rolle bliver alsidig med fokus på ledelse, planlægning og administration, samtidig med at du er en aktiv del af den daglige produktion i køkkenet. Fordeling af arbejdstid er ca. 30% administration og 70% drift. Du skaber rammerne for et effektivt og velfungerende køkken, hvor kvalitet, bæredygtighed og god service går hånd i hånd med struktur og styr på detaljerne.
Dine primære ansvarsområder:
- Økonomi- og budgetstyring
- Indkøb og varebestilling med fokus på bæredygtighed og sæson
- Vagtplanlægning og koordinering af den daglige drift
- Kvalitetssikring, egenkontrol og løbende udvikling af menuer og koncepter
- Daglig ledelse og personaleansvar, herunder MUS-samtaler, trivsel og teamudvikling
- Administrative opgaver og rapportering
Vi forestiller os, at du er faglært kok med solid erfaring som køkkenchef, gerne også fra restaurations- og hotelbranchen:
- Har stærke administrative evner og er vant til at arbejde struktureret og målrettet
- Trives i en lederrolle og evner at motivere, udvikle og skabe arbejdsglæde i dit team
- Har en kommerciel forståelse og arbejder kvalitetsbevidst og ansvarligt
- Er en god formidler, både mundtligt og skriftligt – på dansk og engelsk
- Har flair for IT og systemer i forbindelse med indkøb, planlægning og rapportering
- Kan fremvise straffeattest
Vi tilbyder en spændende og udviklende fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, mandag til fredag i tidsrummet kl. 06.30 – 15.00. Der kan forekomme aftenarbejde i forbindelse med arrangementer og events. Opstart hurtigst muligt.
Bliv en del af et stort gastronomisk netværk med stor mulighed for indflydelse
I ISS er kernen i vores forretning service. Vi brænder for at skabe serviceoplevelser og gøre en forskel for vores gæster. Vi kan i kraft af vores størrelse og vores erfaring, tilbyde dig et netværk af dygtige og kvalitetsbevidste kollegaer – og et attraktivt gastronomisk arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, innovation og sundhed. Du bliver dermed en del af et stort gastronomisk netværk med mulighed for sparring og inspiration. For eksempel besøger ISS-kokke fra forskellige lande hinanden i vores Chef Exchange, og hvert år holder vi ISS Culinary Competition, hvor kokke fra hele verden dyster mod hinanden. Vi tror på, at alle rummer et potentiale. Et potentiale som vi ønsker at understøtte gennem gode personlige og faglige udviklingsmuligheder – både i dit eget job og i nye jobs på tværs af organisationen.
Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening og sociale arrangementer.
Ansøgning
Send din ansøgning med vedlagt CV via nedenstående link hurtigst muligt og senest den 28. april 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information til stillingen, kontakt venligst Susanne Andersen på mail: susanne.andersen@dk.issworld.com eller Stinna Vendelbo Hansen på mail: stinna.vendelbo@dk.issworld.com
Her kan du også læse mere om personalegoder, møde dine fremtidige kollegaer og se hvilke karrieremuligheder du har, hvis du starter hos os.
Personalegoder for kokke og køkkenpersonale
1. Pension | 2. Sundhedsordning | 3. Ferie & feriefridage | 4. Løn under barsel |
Hos ISS får du pension efter overenskomsten på 10% arbejdsgiverbetalt og 2% medarbejderbetalt pension gennem PensionDanmark | Du får en sundhedsordning gennem PensionDanmark, hvor du har mulighed for at få betalt fx kiropraktor, psykolog, fysioterapeut, m.m. | Du får 5 ugers ferie efter Ferieloven og yderligere 5 feriefridage efter overenskomsten som ansat i ISS | Som nybagt mor, far, anden forældre eller adoptant har du efter overenskomsten ret til løn under orlov i forskelligt omfang, når du er ansat i ISS |
5. Kurser & uddannelse | 6. Særlig opsparing | 7. Rabataftaler | 8. Feriehuse |
Du har mulighed for at komme på kurser og efteruddannelse indenfor food og ledelse | Som ansat på kantineoverenskomsten får du ud over din grundløn også sat 9% ekstra ind på din fritvalgs-konto hver måned, som udbetales to gange årligt | Du har mulighed for at få gode rabatter gennem bl.a. LogBuy | Du kan booke vores feriehuse i ind- og udland til fordelagtige priser i Norge, Spanien, Frankrig, Italien og Lalandia |
Personalegoder for kokke og køkkenpersonale
Why ISS
Since our founding in 1901, ISS has been a people-first company. We recognise the power of diversity, inclusion and belonging and celebrate the differences that make us unique. When everyone is free to be themselves, everyone benefits.
Our people feel safe, respected, represented, and supported as their authentic selves, allowing them to seize opportunities and reach their full potential. We take seriously our obligation to improve lives, make a difference in our communities, and protect our planet - because when we get things right, the world works better. And that is what drives us.
ISS is a Place to Be You.
Be who you are. Become what you want. Be part of something bigger.