ISS søger en Teamleder til receptionen hos en særdeles attraktiv arbejdsplads beliggende i Hellerup
Hellerup, DK, 2900
Ansøgningsfrist: 4. august 2025
Har du erfaring som receptionist og brænder du for at prøve kræfter som Teamleder i en high-end reception? Så er det måske dig, vi søger?
Hjælp vores kunde med at yde verdensklasse service
Til vores high-end kunde søger ISS en særdeles serviceminded, positiv og udadvendt Teamleder til vores reception, som formår at levere et fagligt højt serviceniveau til vores kunde, gæster til huset og via telefonomstillingen. Som Teamleder til vores reception vil der være 80% receptionsarbejde samt 20% ledelsesopgaver. De primære ledelsesopgaver vil være vagtplanlægning, håndtering af sygdom samt etablering af systemer og retningslinjer.
Derudover vil rollen som receptionsleder omfatte oplæring af nye medarbejdere, kvalitetssikring af den daglige drift, løbende dialog med kunden, optimering af arbejdsgange samt generel støtte og sparring til teamet i hverdagen.
I receptionen er du ”point of contact”, hvorfor din rolle er altafgørende for serviceoplevelsen, når der kommer henvendelser. Du bliver vores kundes ansigt udadtil, og repræsenterer en kunde, som i dens kultur forventer en faglig, høj serviceleverance. Blandt dine primære opgaver skal du – udover at tage imod henvendelser – behandle emails, booking af mødelokaler og forplejning samt sikre en daglig drift af de mange ad hoc-opgaver, som løbende kommer ind eksempelvis; oprettelse af adgangskort samt udlån af cykler og udlån af skabe i omklædningsrummet. Derudover skal der foretages bestillinger blandt andet; taxa, blomster, kontorartikler, kurerforsendelser, postsortering og meget andet. Endvidere er er der behov for, at du administrerer bloggen på intranettet og udarbejder månedsrapporter.
Som receptionistleder skal du kunne bevare overblikket selv på travle tidspunkter af dagen. Der kan enten komme mange gæster samtidig eller hvor der kan forekomme mange ad-hoc opgaver samtidig. Du skal kunne hjælpe til ved såvel stort som småt, og være fleksibel i forhold til at hjælpe dine kolleger.
I din dagligdag som receptionistleder skal du være særdeles imødekommende og smilende. Det forventes, at du at du har fokus på serviceleverancen og samtidig sikrer en god serviceoplevelse til såvel gæster som kunder i receptionen. Kort sagt, du skal bidrage til vores kundes mission om at yde verdensklasse service til deres kunder.
Arbejdstiden vil være på 37 timer om ugen mandag til fredag fordelt i tidsrummet 07:00-18:00.
Serviceminded og fleksibel
For at blive en succes i receptionistrollen forstår du, at alle opgaver er lige vigtige. Din passion for at levere et højt serviceniveau bidrager til, at vores gæster opnår en serviceoplevelse, som de sent vil glemme. Udover ovenstående ser vi gerne, at du er:
- Uddannet receptionist eller har erfaring fra lignende stilling
- Har erfaring med tjenerarbejde
- Har ledelseserfaring
- Detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og brænder for at yde særdeles god service
- Smilende og motiveret for at yde en ekstra indsats for hhv. kunde, gæst og kollega på alle niveauer
- Kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt
- Taler og skriver både dansk og engelsk, samt god forståelse for de nordiske sprog
- Erfaring med Outlook som arbejdsredskab er en fordel, men ikke et krav
Da ISS og kunden har en mangfoldig medarbejdersammensætning, forventes det derfor, at du kan navigere på alle organisatoriske niveauer og kommunikere på tværs af faglighed.
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver ansat af ISS med en dagligdag hos kunde beliggende i Tuborg havn . Du bliver en del af et ISS Team bestående af ca. 30 medarbejdere, der er fordelt på forskellige servicelinjer. Udover dig vil der være to andre receptionister. Receptionen opfattes som husets hjerte, da man har en stor berøringsflade med alle husets brugere og øvrige gæster af huset. Det er vigtigt at notere, at der er en sund ligevægt mellem formel og uformel omgangstone og fremtoning, da kulturen hos vores kunde er moderne og åben.
Ansøgning
Lyder dette som en stilling for dig, så send os din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest d. 4. august 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
Har du nogle yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt venligst Service Manager, Vanessa Lawson på mail: Vanessa.sibi.sikavi.lawson@dk.issworld.com
The Recruitment Process
1. Job search | 2. Application | 3. Screening | 4. Interview(s) | 5. Job offer |
Browse the ISS Career Site and find your next job | Click "Apply now" and follow the steps to complete your application | Our Recruiting team reviews your application | We get to know you better and answer any questions you may have | Congratulations! We are excited to offer you a job and look forward to onboarding you soon |
The Recruitment Process
Why ISS
Since our founding in 1901, ISS has been a people-first company. We recognise the power of diversity, inclusion and belonging and celebrate the differences that make us unique. When everyone is free to be themselves, everyone benefits.
Our people feel safe, respected, represented, and supported as their authentic selves, allowing them to seize opportunities and reach their full potential. We take seriously our obligation to improve lives, make a difference in our communities, and protect our planet - because when we get things right, the world works better. And that is what drives us.
ISS is a Place to Be You.
Be who you are. Become what you want. Be part of something bigger.