ISS søger to ansvarlige og selvstændige kvalitetskoordinatorer
Augustenborg, DK, 6440
Ansøgningsfrist: 15. august 2026
Motiveres du af at sikre høj kvalitet og skabe synlige forbedringer i driften? Trives du med en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og samarbejder tæt med kunde, ledelse og kolleger? Så har vi en spændende mulighed med en nyoprettet stilling som kvalitetskoordinator på den største kontrakt i ISS Danmark.
Alsidigt job med fokus på kvalitet, kundetilfredshed og serviceleverance
Rollen som kvalitetskoordinator er en nyoprettet rolle, som er etableret for at understøtte den fortsatte udvikling af vores leverance og sikre et stærkt fokus på kvalitet og samarbejde.
Som uvildig kvalitetskoordinator får du en central rolle i at sikre ensartet og høj kvalitet på tværs af samtlige servicespor på kontrakten. Du arbejder struktureret med kvalitetskontroller og bidrager aktivt til at udvikle og forbedre vores serviceleverancer.
Du bliver en vigtig sparringspartner for driften og samarbejder tæt med kontraktens ansvarlige for kvalitetskontroller og brugertilfredshed om at sikre løbende forbedringer.
Dette arbejde bruger vi til løbende at optimere på vores instruktion af og opfølgning på medarbejderne og på den overordnede kvalitet. Du vil være en tæt sparringspartner på kvalitet og medarbejderudvikling til den lokale ledelse, og du får mulighed for at bidrage til tiltag, der får betydning for hele kontrakten, da vi arbejder meget med standardisering og videndeling på tværs.
Dine primære arbejdsopgaver
- Gennemføre fælleskontroller på tværs af servicespor
- Gennemføre uvildige kvalitetskontroller sammen med kunden
- Udarbejde og færdiggøre kvalitetsrapporter
- Sikre at kontroller udføres i henhold til gældende standarder og metoder
- Identificere forbedringsområder og iværksætte korrigerende tiltag i samarbejde med driftslederen
- Følge op på handleplaner og sikre fremdrift i forbedringsinitiativer
Over en typisk uge vil du skifte mellem kontordage, møder og arbejde på de forskellige lokationer, hvilket kræver en fleksibel tilgang og tilpasning til opgaver og arbejdstider. Derfor er det en stor fordel, hvis du trives i et omskifteligt miljø med stor diversitet.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Afhængig af din geografiske placering vil du dække hele Jylland og dele af Fyn eller hele Sjælland og dele af Fyn. Der vil blive stillet en bil til rådighed.
Om dig
Er du den rette kandidat, ser vi gerne, at du kan identificere dig med følgende:
- Har erfaring med kvalitetskontroller, tilsyn eller instruktion af medarbejdere
- Er fagligt velfunderet, gerne med erfaring fra rengøring eller kvalitetsarbejde
- Arbejder systematisk, struktureret og er detaljeorienteret
- Er løsningsorienteret og god til at omsætte observationer til konkrete forbedringer
- Har stærke kommunikationsevner og formår at samarbejde på tværs af organisationen
- Trives i en rolle med både selvstændighed og mange kontaktflader på eksternt og internt
- Har basale IT-færdigheder, taler og skriver dansk og har kørekort (B)
Hvem er ISS?
Vi er én af verdens førende leverandører af integrerede facility services. Med 300.000 kollegaer på globalt plan og 6.000 i Danmark fokuserer vi på at levere de bedste serviceoplevelser og skabe det arbejdsmiljø, vores kunder drømmer om. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Forenet af et løfte om enestående service stræber vi efter at skabe inkluderende arbejdspladser, fremme innovation og styrke virksomhedskulturen.
Vi tilbyder
En interessant og udfordrende stilling samt spændende karriere- og udviklingsmuligheder, både i din nuværende og fremtidige stillinger på tværs af organisationen.
Et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse, høj professionalisme og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.
En kompensationspakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og andre fordele. Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, feriehusprogram i Danmark og udlandet, og et fantastisk socialt netværk.
Ansøgning
Send dit CV og ansøgning senest den 15. august 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne allerede i dag.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har brug for assistance i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Operations Support Specialist Brian Overgaard Stoklund på mail: brian.overgaard@dk.issworld.com eller tlf.: 28 93 72 85.
Vi afholder samtaler løbende.
Vi forpligter os til en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces samt lige muligheder for alle ansøgere.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#APlacetoBeYou #LI-DNI
The Recruitment Process
| 1. Job search | 2. Application | 3. Screening | 4. Interview(s) | 5. Job offer |
| Browse the ISS Career Site and find your next job | Click "Apply now" and follow the steps to complete your application | Our Recruiting team reviews your application | We get to know you better and answer any questions you may have | Congratulations! We are excited to offer you a job and look forward to onboarding you soon |
The Recruitment Process
Why ISS
Since our founding in 1901, ISS has been a people-first company. We recognise the power of diversity, inclusion and belonging and celebrate the differences that make us unique. When everyone is free to be themselves, everyone benefits.
Our people feel safe, respected, represented, and supported as their authentic selves, allowing them to seize opportunities and reach their full potential. We take seriously our obligation to improve lives, make a difference in our communities, and protect our planet - because when we get things right, the world works better. And that is what drives us.
ISS is a Place to Be You.
Be who you are. Become what you want. Be part of something bigger.