ISS søger kok/cater/køkkenassistent til tidsbegrænset stilling hos kunde i Aarhus
Aarhus C, DK, 8000
Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
Brænder du for at skabe gode madoplevelser i hverdagen, og har du erfaring fra kantine- eller restaurationsbranchen? ISS søger en kok, cater eller køkkenassistent til en tidsbegrænset stilling i Aarhus.
Om jobbet
Vores kantineleder skal på barsel, og derfor søger vi en dygtig kollega til teamet i fraværet.
Hos os møder gæsterne et moderne food-koncept, hvor de hver dag kan vælge mellem tre forskellige stationer: Go Green, Comfort Food og The Deli. Vi serverer velsmagende, portionsanrettede måltider, der tilberedes med fokus på kvalitet, smag og den gode gæsteoplevelse.
Uanset om du er kok, cater eller køkkenassistent, bliver du en vigtig del af den daglige drift. Du får mulighed for at bidrage til tilberedning, anretning og servering af maden, samtidig med at du er med til at sikre høj kvalitet og god service overfor vores gæster.
Som medarbejder hos os er du ikke kun i køkkenet. Du er også med, når retterne serveres, hvor du sammen med dine kolleger anretter måltiderne foran gæsterne og skaber en imødekommende og professionel oplevelse.
Du bliver en del af et engageret køkkenteam på to kollegaer, hvor samarbejde, godt humør og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Vi værdsætter kolleger, der tager ansvar, kommer med idéer og brænder for at skabe gode oplevelser gennem mad og service.
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid mandag til fredag mellem kl.07.00 - 15.00. Opstart er den 3. august 2026.
Stillingen er tidsbegrænset til d. 31. januar 2027. Der vil herefter være mulighed for deltid til og med april 2027.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra kantine-, catering- eller restaurationsbranchen
- Har interesse for madlavning og kvalitet i det daglige arbejde
- Trives med både køkkenopgaver og gæstekontakt
- Er en god holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet
Vi tilbyder
En spændende og afvekslende hverdag i et professionelt køkkenmiljø, hvor kvalitet, samarbejde og service er i fokus. Du bliver en del af ISS teamet, hvor vi hver dag arbejder for at skabe gode oplevelser for vores gæster.
Ansøgning
Lyder dette som en stilling for dig, så send din ansøgning og CV via linket nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kantineleder Simon Karlsson på mail: simon.karlsson@dk.issworld.com
#APlacetoBeYou #LI-DNI
Her kan du også læse mere om personalegoder, møde dine fremtidige kollegaer og se hvilke karrieremuligheder du har, hvis du starter hos os.
Personalegoder for kokke og køkkenpersonale
| 1. Pension | 2. Sundhedsordning | 3. Ferie & feriefridage | 4. Løn under barsel |
| Hos ISS får du pension efter overenskomsten på 10% arbejdsgiverbetalt og 2% medarbejderbetalt pension gennem PensionDanmark | Du får en sundhedsordning gennem PensionDanmark, hvor du har mulighed for at få betalt fx kiropraktor, psykolog, fysioterapeut, m.m. | Du får 5 ugers ferie efter Ferieloven og yderligere 5 feriefridage efter overenskomsten som ansat i ISS | Som nybagt mor, far, anden forældre eller adoptant har du efter overenskomsten ret til løn under orlov i forskelligt omfang, når du er ansat i ISS |
| 5. Kurser & uddannelse | 6. Særlig opsparing | 7. Rabataftaler | 8. Feriehuse |
| Du har mulighed for at komme på kurser og efteruddannelse indenfor food og ledelse | Som ansat på kantineoverenskomsten får du ud over din grundløn også sat 9% ekstra ind på din fritvalgs-konto hver måned, som udbetales to gange årligt | Du har mulighed for at få gode rabatter gennem bl.a. LogBuy | Du kan booke vores feriehuse i ind- og udland til fordelagtige priser i Norge, Spanien, Frankrig, Italien og Lalandia |
Personalegoder for kokke og køkkenpersonale
Why ISS
Since our founding in 1901, ISS has been a people-first company. We recognise the power of diversity, inclusion and belonging and celebrate the differences that make us unique. When everyone is free to be themselves, everyone benefits.
Our people feel safe, respected, represented, and supported as their authentic selves, allowing them to seize opportunities and reach their full potential. We take seriously our obligation to improve lives, make a difference in our communities, and protect our planet - because when we get things right, the world works better. And that is what drives us.
ISS is a Place to Be You.
Be who you are. Become what you want. Be part of something bigger.